Sin City Live – Håbløst eller uundværligt?!
Det møde, hvor aftenen blev til nat og nat blev til morgen…

(kort info ligger nederst)

Vi sidder til Sin City Live krisemødet; Jessica Albas agent fra Hollywood har sagt nej til, at Jessica kan tage til Danmark for at deltage i et rollespil, nu uden DUF-Tilskud til at dække hendes flybillet!
Hvad fanden gør man så?! Skal man afholde scenariet uden sin største darling, eller skal man hæve prisen og få spillerne til at dække underskuddet?

Vores næste valg var entydigt. Vi måtte ringe til vores personlige kriseekspert: ”Jesper Kristiansen” bedre kendt som Fifi!
”Jessica Alba Kommer IKKE?!
Ja det kan jeg godt se er et seriøst problem? og du har sagt at Himlens Frie Fugle kommer og spiller et nummer for hende? – Hun sagde stadig nej? Pokker tage jer DUF!”

Fifi havde ret, det var nemt at smide skylden over på DUF. Hvad skulle vi gøre uden Jessica Alba, essensen af ”Det Finish” man forventer til et hvert Sin City Scenarie! (Som vi alle sammen kan nævne en masse af og ingen af dem havde virket uden Jessica – Common Sense)

Nogen kunne måske spørge sig selv, hvorfor Jessica lige er så vigtig, når nu man bare har Bjarke Pedersen til at spille Marv!
Kan man ikke bare lave et scenarie alligevel? Behøver vi være tro til vores drømme og største håb? Behøver vi absolut lave en Hegemon af et scenarie?

En aften vi ellers burde have brugt på at færdiggøre vores roller, planlægge afhentningen af den stripper-pole vi har skaffet til scenariet, finde på flere ting spillerne kunne lave end at kigge på Jessica Albas krop op af en stripper-pole og se Bjarke Pedersen slå Claus Raasted til plukfisk i Boksearenaen!

Her skete det, at alle vores drømme og alle vores håb kom til kort. Kunne vi nå at blive færdige med det hele? Kunne vi nå at finde pengene? Havde vi virkelig tid som arrangørgruppe mellem eksamener, udenlandsophold og arbejde, til at færdiggøre den idé om det Sort/hvide scenarie?
Status var at lige meget hvordan vi vendte og drejede vores debat om problemet, så kunne vi ikke blive tilfredse med resultatet. Vi måtte gøre noget drastisk, vi måtte gøre noget vildt!

Var løsningen at sætte prisen på scenariet op, så vi kunne få råd til vores darling om en flybillet til Jessica Alba og alt det andet – Men hvad så med dem, der havde betalt og hvad nu hvis vi ikke kunne nå at få nok spillere alligevel? Ville det så være okay at melde ud efter man havde hævet prisen, at det stadig ikke kunne løbe rundt og at man måtte aflyse 3 uger før scenariet?!

Kunne løsningen være at skære ned på visionerne og droppe det sort/hvide, droppe meget af det fede, droppe det store bygge projekt med 136 Roskilde Festival plader bygget op på en hel arbejdsuge til at ligne en rigtig kulisse by? Hvad skulle vi skyde for at køre vores scenarie? Hvor meget burde vi give køb på for at afholde vores scenarie?
Debatten og de stigende frustrationer til mødet var endeløs og klokken gik, morgendagens arbejde og skolegang kom truende tættere og tættere på!

En beslutning måtte tages! Skal vi virkelig aflyse Sin City Live den 29. – 31. januar?
Ville det ødelægge vores ry som arrangørgruppe med nu både Sin City Live og Deserted Lands som aflyste scenarier i rygsækken? Ville folk melde ud, at de synes det var en fed og ærlig beslutning vi tog i ordentlig tid? Ville folk blive pissesure og frustrerede? Ville andre folk lave scenariet i stedet for os?! Ville alt vores arbejde med skrevne roller, plots og spilmekanik være gået tabt? Ville vores hype dø ud og blive tabt på gulvet…
Efter blod, sved og tårer måtte vi endelig tage vores beslutning på en tirsdag, der nu var blevet til onsdag.

SELVFØLGELIG! Skal vi IKKE aflyse! Selvfølgelig skal vi lave Jer et Sin City Live! Selvfølgelig skal vi ikke hæve prisen til en ubetalelig sum! Selvfølgelig skal vi stadig have LEOs vilde idé om et scenarie med en 136 stk. 2,4 * 1,2 meters plade kulisse by malet i sort og hvid! Selvfølgelig kommer Jessica Alba!
Det bliver bare ikke den 29. – 31. januar! Det bliver i stedet for den

3. – 5. september 2010

i en overskuelig fremtid, der ikke ligger midt i alle de fede sommerscenarier! En dato hvor vi kan nå at få lavet nogle ordentlige fondsøgninger og få lavet den helt rigtige omtale til at skaffe de helt rigtige deltagere til vores Live-fortolkning af filmen! En fortolkning, der er gennemtænkt og som virker i overensstemmelse med vores vision og drøm!
Som det er lige nu, vil vi selvfølgelig få betalt alle de penge tilbage der er blevet betalt, dette sørger LEO for sker inden for den næste uges tid! De folk, der har tilmeldt sig vil selvfølgelig have førsteret til at vælge roller, når vi åbner tilmeldingen til ”Sin City Live – En Levende Fortolkning!”

Derudover er det bare at sige, nyd juleferien, få bestået jeres eksamener og glæd jer til næste efterår med Sin City Live! Det bliver ikke bare et 6 måneders arbejde bedre scenarie, det bliver præcis som vi altid havde drømt os om at det skulle blive og du skal med, fordi Himlens Frie Fugle kommer og spiller en sang for Jessica Alba i vores fortolkning af Sin City Live!

Hvad betyder alt dette?
- Det betyder, at Sin City Live flyttes fra 29. – 31. januar 2010 til 3. – 5. september 2010.
- Det betyder, at tilmelding og betaling lukker indtil videre.
- Det betyder, at alle afsatte roller sættes fri, men tilmeldte deltagere får førsteret når tilmelding åbner igen.
- Det betyder, at betalte deltagere får deres penge tilbage.
- Det betyder, at der kommer Sin City Live d. 3. – 5. september 2010.
- Det betyder en omrokering i arrangørgruppen, da LEO ikke kan være praktisk gris længere, og opgaven overgår til en anden. Dem, der søger NPC plads vil få ny kontaktperson og nærmere information derom.

De vildeste hilsner SC Teamet fra Guldskum A/S
Lasse, Frejdie, Freja, Andreas, Anton, Bugge og Charles
 
Klik her for at komme til forsiden af Sin City Live's Hjemmeside